Hvem er Sozziparken?
Sozziparken er en fond, der hjælper udsatte børn i Danmark. Fonden blev stiftet i 2013 af Agatina Sozzi.
Sozziparkens vigtigste budskab er, at den støtter i form af gaver og oplevelser og ikke penge. I enkelte tilfælde har vi uddelt checks, men der har pengene været øremærket til et konkret formål. Desuden har der været et forudgående kendskab og et møde med en repræsentant fra organisationen, da det er vigtigt at mærke, at de brænder for deres felt.
Det vigtigste for Sozziparken er, at det er en støtte, der kommer børnene tilgode og intet andet.
De gaver der bliver uddelt spænder vidt fra Hummeldragter, legetøj og til potter og pander. Oplevelserne er mangfoldige efter ønsker og behov.
Sozziparken har en god grundkapital og det er kun afkastet fra den der afgør, hvor mange midler vi har til rådighed, som kan komme de udsatte børn tilgode.